Det betyder meget for mig at kunne bidrage til en sag, der rører mig personligt og er tæt inde på livet af så mange mennesker. Jeg er stolt af at være en del af en virksomhed, der bidrager til et så vigtigt formål, og jeg ser meget frem til at hjælpe til i butikken, møde kunderne og være med til at sætte fokus på en indsats, der gør en forskel. Når vi står sammen, er vi stærkere, og det er det fællesskab handler om, siger Katrine Adamsen, salgschef i 365discount, som sidder bag kassen på dagen.I Esbjerg betyder det meget for butikschefen, at butikken kan være med til at gøre en forskel med støtte fra medarbejdere og lokale kunder:
Vi er glade for at kunne sætte fokus på et så vigtigt initiativ her i Esbjerg. Jeg ser frem til at rulle den lyserøde løber ud foran butikken og hjælpe med at sælge sløjferne. Jeg håber, at kunderne vil støtte op om det, så vi sammen kan gøre en forskel. Og så er det jo bare en bonus at få lov at hundse lidt med sin chef, siger Jesper Voetmann, butikschef i 365discount Strandby Kirkevej .
