10. juli 2025

|

Pressemeddelelse

Håndboldboldklub i Esbjerg vinder sponsorat på 10.000 kroner

SGI og SSK håndbold i Esbjerg er netop blevet tildelt et sponsorat på 10.000 kroner fra virksomheden Boxit. Pengene skal gå til nye spillersæt til u15-drengene i klubben.

Håndboldboldklub i Esbjerg vinder sponsorat på 10.000 kroner
Af: Boxit | Foto: Boxit

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

SGI og SSK Håndbold i Esbjerg har med 373 stemmer vundet et sponsorat på 10.000 kroner fra Boxit, der har lavet støttekonceptet Boxit Assist for at bakke op om lokale foreninger, sportsklubber og ildsjæle.

De lokale har stemt, og i Esbjerg blev det SGI og SSK Håndbold, der vandt hovedpuljen på 10.000 kroner, som klubben vil bruge på nyt tøj til deres u15-drenge, der lige nu knokler spillertrøjerne i laser for at kunne rykke op i 2divison efter jul. Med støtten fra Boxit får de unge drenge ny nye spillersæt og kan jagte deres sportslige mål.

Orienteringsklub får nyt telt

Orienteringsklubben Esbjerg vandt med 255 stemmer andenpladsen på 5000 kroner i den esbjergensiske pulje, og her skal pengene bruges på et nyt telt til de mange større arrangementer, klubben hvert år afholder.

I 2025 skal klubben blandt andet afvikle Divisionsløb for Sydkredsen og DM for klubhold, der begge er store løb med 400-600 deltagere. Klubben har tidligere haft et større telt, som blandt andet blev benyttet til kiosk i forbindelse med de store løb, men det er desværre efter mange reparationer blevet kasseret. Med sponsoratet fra Boxit kan klubben nu få sig et nyt.

Pulje for 2026 er allerede åben

Boxit har udvalgt de nominerede i Esbjerg blandt mange ansøgninger, og efterfølgende har de nominerede selv været ude at påvirke deres støtter til at stemme på dem på Boxits hjemmeside.

Allerede nu er der åbnet for ansøgninger til puljen for 2026, der samlet lyder på 175.000 kroner til fordeling flere steder i landet.

Event Information