13. december 2024

|

Pressemeddelelse

Person udsat for peberspray i nattelivet – politiet søger formodet gerningsmand

Den 23. november fik en mand sprøjtet peberspray i ansigtet på Skræddergården i Esbjerg. Politiet offentliggør nu overvågningsbilleder af den formodede gerningsmand.

Person udsat for peberspray i nattelivet – politiet søger formodet gerningsmand
Af: Syd- og Sønderjyllands Politi | Foto: Rigspolitiet

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker en sag, hvor en 45-årig person er blevet udsat for peberspray i nattelivet og har i den forbindelse brug for borgernes hjælp. Episoden foregik på Skræddergården i Esbjerg lørdag den 23. november, hvor den 45-årige fik peberspray sprøjtet i ansigtet af en ukendt gerningsmand. Politiet offentliggør nu billeder af den formodede gerningsmand. Du kan se billederne her.
Den formodede gerningsmand beskrives som:
• Mand • Mellemøstligt udseende • 20-25 år • Spinkel af bygning • Brun i huden • Mellemlangt sort krøllet hår • Iført grå hue, sort trøje, hvor der står PUMA på brystet, grå bukser, sorte sko med hvid bund • Medbringende en peberspray eller lignende Den formodede gerningsmand var i selskab med en anden mand, som Syd- og Sønderjyllands Politi også ønsker at tale med. Hvis du ud fra overvågningsbillederne eller beskrivelsen kan genkende den formodede gerningsmand, eller du har andre informationer til sagen, vil Syd- og Sønderjyllands Politi meget gerne høre fra dig. Kontakt kan ske til Politiets Servicecenter på tlf. 1-1-4.
Event Information