Et særligt Royal Run-kapitel
Alle ruter ender i det festlige målområde i Dagmarsgade, hvor der bliver uddelt medaljer, inden deltagerne kan få pusten og hvile benene i Vedels Anlæg. Her kan de hygge sig, mens de følger Royal Run på storskærm og måske fylder energidepoterne op med mad og drikke fra boderne.Ribe bliver en fantastisk kulisse for Royal Run, og vi glæder os til at opleve Kongen, deltagerne og tilskuerne fylde de smukke rammer med glæde, energi og god stemning. Det bliver en historisk dag for os alle, og jeg er sikker på, at Ribe kommer til at gøre et uforglemmeligt indtryk og skrive et helt særligt kapitel i fortællingen om Royal Run, siger Esbjerg Kommunes borgmester, Jesper Frost Rasmussen.
Taknemmelig opgave
På alle tre distancer får deltagerne fornøjelsen af at gå eller løbe direkte igennem en del af Danmarkshistorien, og de bliver godt underholdt undervejs. De kommer nemlig til at opleve kendte vartegn, smukke gamle huse, brostensbelagte gader og verdensarvens unikke natur, der alt sammen giver Ribe sin helt særlige charme og hyggelige atmosfære. Samtidig sender lokale aktører og foreninger masser af god energi med deltagerne rundt i byen, hvor en række hotspots bidrager med musik, gejst og underholdende aktiviteter.Rigtig mange har ventet spændt på at få ruterne offentliggjort, og derfor er det fantastisk, at vi nu endelig kan vise dem frem. Heldigvis har det været en taknemmelig opgave at få ruterne på plads, for Ribe har utrolig meget at byde på, og byen kommer til at tage sig ud fra sin bedste side. Det vigtigste for os er at skabe en god og glad stemning til Royal Run i Ribe, så alle får en oplevelse, de vil mindes med begejstring, siger løbsleder Danni Callesen fra DGI Sydvest, der sammen med Esbjerg Kommune og Royal Run står bag den store motionsfest.
