Den 27. marts åbner STARK Esbjerg igen dørene til stor åbningsfest.
Det er en forventningsfuld trælastdirektør, der ser frem til at slå dørene op efter halvandet års ombygning af STARK i Esbjerg.
Jeg håber, at rigtigt mange vil kigge forbi og opleve vores nye butik og trælastlager. Der er næsten 40 leverandører tilmeldt til håndværkermessen og sammen med andre aktiviteter, vil der være meget at opleve. Og vi har fremover også et permanent cafe-område, så der er mulighed for at puste ud til en kop kaffe, siger trælastdirektør Peter Damgaard. Kunderne har været meget tålmodige under hele ombygningen, og de kan nu se frem til et bedre flow gennem butikken, vi har fået mere lagerplads og drive in er blevet bedre, siger Peter Damgaard.
