Business Development Manager til forretningsudvikling inden for energisektoren

Er du en ambitiøs Business Development Manager, der brænder for den grønne omstilling? Få en central rolle i HYTOR Tools-divisionen og driv væksten inden for energisektoren.

Business Development Manager til forretningsudvikling inden for energisektoren

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Til HYTOR Tools-divisionen søger Lang Partners rekruttering & consulting ApS en ambitiøs og resultatorienteret Business Development Manager, der kan drive forretningsudviklingen inden for generator- og værktøjsløsninger til den grønne sektor i Danmark og på relevante nærmarkeder. Har du erfaring med salg af tekniske løsninger og systemer, og vil du med din stærke forretningsforståelse og gode kommunikationsevner være med til at udvikle forretningen både med eksisterende og nye kunder? Så kan denne stilling være det rette match for dig!

Om jobbet

Som Business Development Manager vil du spille en central rolle i at drive HYTOR Tools-divisionens vækst.

Du bliver ansvarlig for at udvikle forretningen i Danmark og samtidig medvirke til forretningsudviklingen på relevante nærmarkeder, blandt andet Holland og Tyskland. Det sker ved aktivt at opsøge nye markeder og kunder samt vedligeholde og styrke relationerne til eksisterende kunder.

Du vil arbejde tæt sammen med et dedikeret salgsteam på 5 personer og sikre, at virksomhedens strategier eksekveres effektivt. Jobbet kræver 20-30 rejsedage om året.

Dine ansvarsområder og opgaver vil omfatte:

  • udvikle og implementere salgsstrategier i tråd med virksomhedens overordnede mål
  • identificere og opsøge nye forretningsmuligheder i energisektoren
  • vedligeholde og udvide relationer til eksisterende kunder
  • udarbejde og præsentere tilbud samt forhandle kontrakter
  • sikre, at kundens tekniske behov bliver omsat til løsninger i samarbejde med den tekniske afdeling
  • overvåge markedet, herunder teknologiske fremskridt og konkurrencesituationen
  • deltage i relevante netværk, messer og konferencer for at styrke virksomhedens synlighed og tiltrække nye kunder.

Lang Partners rekruttering & consulting ApS ser gerne, at du er bosat i Jylland eller på Fyn.

Om HYTOR

Som global leverandør af løsninger til energisektoren har HYTOR mange års erfaring med high-end integrerbare systemløsninger til kritiske miljøer med højt tryk og høje temperaturer samt specialiseret værktøj og generatorløsninger.

HYTOR er kendt for sin tekniske ekspertise, innovation og kvalitetsprodukter, som bruges i nogle af de mest barske og krævende miljøer. Virksomheden er førende inden for både salg, service og udlejning af systemer og løsninger til energisektoren og bidrager ansvarligt til den grønne omstilling. HYTOR har opbygget en stærk position på markedet, og med sin dedikation til kvalitetssikring og teknologisk innovation sikrer virksomheden, at man ikke kun opfylder, men også overstiger kundernes forventninger. Læs mere om virksomheden her.

Din profil og kvalifikationer

Lang Partners rekruttering & consulting ApS søger en kommercielt stærk Business Development Manager, der har solid erfaring inden for teknisk salg og forretningsudvikling, gerne fra energisektoren. Du har en teknisk uddannelse som ingeniør, maskinmester eller lignende.

Derudover lægger Lang Partners rekruttering & consulting ApS vægt på, at du:

  • har stærk erfaring med B2B-salg af tekniske anlæg og løsninger til vindenergibranchen eller en nærbeslægtet branche
  • har en analytisk tankegang og evne til at forstå komplekse teknologiske løsninger og rådgive kunderne om de bedste muligheder
  • har erfaring med struktureret pipeline management og salgsvækststrategier
  • er resultatorienteret og har gennemslagskraft
  • motiveres af at udvikle nye forretningsmuligheder, skabe stærke kunderelationer og levere resultater
  • har gode forhandlings- og kommunikationsevner på både dansk og engelsk og kommunikerer troværdigt og dialogbaseret.
Hos HYTOR får du

Du bliver en del af en dynamisk og internationalt orienteret virksomhed, der leverer produkter og løsninger af høj kvalitet til en branche med stort fokus på den grønne omstilling.

Herudover tilbydes du:

  • en international rolle med stor kontaktflade til kunder og samarbejdspartnere
  • gode muligheder for både faglig og personlig udvikling
  • stor indflydelse på udviklingen af nye forretningsmuligheder og markeder
  • et stærkt fagligt miljø med dygtige og engagerede kolleger
  • en konkurrencedygtig lønpakke, der matcher dine kvalifikationer og erfaring.
Kan du se mulighederne, og har du spørgsmål? Så lad Lang Partners rekruttering & consulting ApS starte dialogen

Har du spørgsmål omkring jobbet og ansættelsesforhold, er du meget velkommen til at kontakte Tonny Lang, Lang Partners, pr. mail: tl@langpartners.dk eller pr. telefon 60 888 444.

Ansøgning - Lang Partners rekruttering & consulting ApS glæder sig til at høre fra dig

Hvis dette job har vakt din interesse, så opfordrer Lang Partners rekruttering & consulting ApS dig til at uploade dit CV og eventuelt ansøgning. Lang Partners rekruttering & consulting ApS inviterer løbende kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Lang Partners rekruttering & consulting ApS
Location Icon
Adresse Guldborgsundvej 1, 6705, Esbjerg Ø
Calendar Icon
Kontaktperson Tonny Lang
Email Icon
Email tl@langpartners.dk
phone Icon
Telefon 60 888 444
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Guldborgsundvej 1, 6705, Esbjerg Ø

Se større kort