En maintenance technician søges til Vestas i Esbjerg med henblik på fastansættelse.
Randstad søger for Vestas en engageret maintenance technician til Vestas' faciliteter på Esbjerg Havn. Du bliver i første omgang ansat gennem Randstad, og for den rette kandidat er der tale om et længerevarende forløb med henblik på fastansættelse hos Vestas.
Om jobbet
Som maintenance technician skal du renovere vindmølleaksler, så de lever op til samme høje standarder som nyproducerede.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Du indgår i et team på fem, som renoverer aksler, så de er klar til at blive sendt offshore igen.
- Du adskiller akslerne, udskifter reservedele og sørger for, at de lever op til Vestas' høje standarder.
- Fejlsøgning og optimering af eksisterende processer på værkstedet.
Hvem er du?
Randstad A/S forestiller sig, at du har en relevant teknisk eller mekanisk baggrund (f.eks. mekaniker, automatiktekniker, finmekaniker, smed, maskinarbejder eller lignende). Vigtigst er dog dine hænder og dit tekniske mindset.
Truckcertifikat, kørekort B og krancertifikat er et krav for at komme i betragtning til stillingen.
Randstad A/S ser gerne, at du:
- Har erfaring med reparation og service.
- Arbejder struktureret med et safety first mindset, er selvstændig og har ordenssans.
- Er kvalitetsbevidst, nysgerrig og sætter en ære i, at tingene spiller 100%.
- Er en god kollega, der bidrager positivt til teamet på havnen.
Hvad tilbyder Randstad A/S?
Attraktive arbejdstider: Du ansættes på et fast daghold.
Løn efter kvalifikationer i henhold til gældende lokalaftale samt fritvalgskonto og pension i henhold til overenskomst.
Forløbet starter som et vikariat gennem Randstad, men målet er en fast kontrakt hos Vestas, hvis kemien og kvaliteten matcher.
Opstart er hurtigst muligt, men Randstad A/S venter gerne på den rette kandidat.
Interesseret?
Randstad A/S vil løbende invitere til samtaler, og stillingsopslaget vil blive fjernet, når stillingen er besat.
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte Bjarne Dalsgaard på telefon 92 92 64 77.