Sydvestjysk Sygehus søger en speciallæge i pædiatri med et særligt interesseområde inden for pædiatrisk gastroenterologi og nefro-urologi til Børn og Unge, Esbjerg og Grindsted Sygehus. Stillingen ønskes besat per 1. marts 2027 eller efter aftale.
OpgavenSpeciallægen vil indgå i afdelingens samlede kliniske drift, som omfatter:
- Stuegangsfunktion i sengeafsnittet.
- Ambulatoriefunktion, herunder udvikling og varetagelse af forløb for børn med gastroenterologiske og nefro-urologiske problemstillinger.
- Deltagelse i vagtarbejde i et toholdsskiftet tilstedeværelsesvagt (forvagt/bagvagt afhængigt af organisering).
Speciallægen får et særligt fagligt ansvar for at:
- Medvirke til diagnostik, behandling og opfølgning af børn med gastroenterologiske og nefro-urologiske lidelser.
- Indgå i tværfagligt samarbejde med blandt andet kirurgi, radiologi, diætister og andre relevante specialer.
- Deltage i udviklings- og kvalitetsprojekter inden for interesseområderne.
Der kan efter nærmere aftale være mulighed for ophold på højtspecialiserede enheder i regionen for at understøtte fagområdeuddannelsen.
AfdelingenBørn og Unge er en del af Esbjerg og Grindsted Sygehus, som er tilknyttet Syddansk Universitetshospital. Afdelingen har et optageområde på cirka 225.000 borgere og består af:
- Børne- og ungemodtagelse.
- Sengeafsnit (0–17 år) med pædiatriske og kirurgiske børn.
- Neonatalafsnit med regionsfunktion (fra GA 28+0).
- Ambulatorium og daghospital.
Der er årligt cirka 20.000 ambulante kontakter (heraf cirka 12.000 fremmøde), cirka 4.000 indlæggelser på Børn og Unge samt cirka 600 indlæggelser på neonatalafsnittet. Desuden er der omkring 1.800 fødsler årligt.
Afdelingen har fokus på høje faglige standarder, et godt arbejdsmiljø og et stærkt uddannelses- og forskningsmiljø.
ProfilSydvestjysk Sygehus lægger vægt på både personlig og faglig udvikling og har følgende forventninger til ansøgeren:
- Ansøgeren er speciallæge i pædiatri.
- Ansøgeren har et interesseområde inden for gastroenterologi og nefro-urologi – gerne med erfaring, men ellers med lyst til at opbygge kompetencer.
- Ansøgeren holder sin faglige viden opdateret og bidrager aktivt til udvikling af behandlingstilbuddene.
- Ansøgeren er en holdspiller, der trives i faglige fællesskaber og i tværfagligt samarbejde.
- Ansøgeren har lyst til at undervise og supervisere yngre læger, studerende og øvrige faggrupper.
- Det er en fordel, hvis ansøgeren har forskningserfaring eller interesse for at deltage i forsknings- og kvalitetsprojekter.
På Børn og Unge deltages aktivt i uddannelse af alle faggrupper, og der prioriteres et godt uddannelsesmiljø højt. Fra 2022 er kandidatuddannelsen i medicin etableret i Esbjerg, og der vil på sigt være mulighed for universitær tilknytning (for eksempel klinisk lektorat) for læger med relevante kvalifikationer.
Læger med videnskabelige kvalifikationer svarende til ph.d.-niveau kan få støtte fra forskningsenheden med henblik på opkvalificering til lektorat.
Sydvestjysk Sygehus tilbyder- Et spændende og meningsfuldt job med eget fagligt ansvarsområde.
- Et velfungerende arbejdsmiljø med engagerede og erfarne kolleger.
- Gode muligheder for personlig og lægefaglig udvikling.
- Mulighed for at kombinere klinik, uddannelse og forskning.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes straffe- og børneattest.
Regionen er forpligtet til at oplyse om startlønnen for stillingen. Grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension oplyses i Underordnede læger - overenskomst 33.06.1 - løn pr. 01.10.2026. Udover startlønnen kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, ansøgerens erfaringer og kvalifikationer.
Se startløn for stillinger i Region Syddanmark
Ansøgningsfrist: 6. december 2026
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt i uge 50-51.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Jens Jakob Herrche Petersen, Børn og Unge, Esbjerg og Grindsted Sygehus, telefon 40 44 73 62, e-mail: jens.jakob.herrche.petersen@rsyd.dk.
Ansøgningen udfærdiges i henhold til kvalifikationskravene i relation til de syv lægeroller/kompetenceområder for speciallæger. Hvis ansøgeren ikke er tidligere overlægebedømt eller ikke overlægebedømt i Region Syddanmark, skal vedkommende udfylde relevant skema og vedlægge dette sammen med ansøgning og CV.