
Uddannelsen starter for første gang den 30. juli 2025 på FMS Esbjerg, og nu har du chancen for at blive klogere på, hvordan du kan kickstarte din maritime fremtid.
Program for Åbent Hus:
Kl. 17.00: Dørene åbner
Kom og mød de ansatte på FMS Esbjerg og få mulighed for at stille spørgsmål om den nye uddannelse.
Kl. 17.10: Oplæg fra Jens Færgemand Mikkelsen, rektor på FMS
Hør rektoren præsentere uddannelsen og dens muligheder for en karriere på havet.
Kl. 17.20: Oplæg fra Kenneth Ørum Kirkegaard, uddannelseschef hos MARTEC
Kenneth Ørum Kirkegaard fortæller om samarbejdet med MARTEC, og hvordan uddannelsen som ubefaren skibsassistent åbner dørene til spændende jobs i den maritime industri.
Kl. 17.30: Rundvisning ved 5. semester
Følg med på en rundvisning på skolen og få et indblik i undervisningen, faciliteterne og livet som studerende på FMS.
Kl. 18.00: Grill og samtaler med vejleder, rektor og øvrige gæster
Nyd en lækker grillbuffet og få muligheden for at netværke og tale med vejledere, rektor og nuværende studerende.
Kl. 19.00: Tak for i aften
Aftenen rundes af, og du har fået indsigt i, hvordan din maritime rejse kan begynde.
Denne begivenhed er den perfekte mulighed for at få svar på alle dine spørgsmål og få en smagsprøve på, hvad fremtiden som ubefaren skibsassistent kan byde på. Kom og få indsigt i en karriere på havet, hvor du får praktisk erfaring og den nødvendige viden for hurtigt at kunne starte arbejdet ombord på skibene.