Vi er ikke bange for at ansætte unge, der har haft nogle udfordringer med i bagagen. Vi ser det nærmere som en investering at hjælpe dem godt i gang. Selvom de unge nogle gange kun er ansat i en kortere periode, glemmer de os ikke. For os er det en måde at forme en fremtidig medarbejder på, siger hun.Før en ung starter i et fritidsjob, afsætter Kids-world altid de nødvendige ressourcer til at lave en grundig forventningsafstemning og ser på, hvilke opgaver der passer til vedkommende. Desuden opstartes en buddy-ordning.
En del unge er usikre på sig selv og kryber nærmest langs panelerne i den første tid, de er ansat hos os. Men det vender hurtigt. Når de finder ud af, at de sagtens kan løse de opgaver, de stilles overfor, vokser de. Det løfter dem virkelig, når de får noget ansvar. Det er fantastisk at være vidne til, siger Sanne Aldenborg.
Flere muligheder for 13-årige
Reglerne for unges fritidsjob er netop blevet lempet, og det betyder, at de 13-14-årige nu må varetage flere arbejdsfunktioner end tidligere. Kids-world har hele tiden haft seks-syv unge i 13-års alderen ansat i fritidsjob, og Sanne Aldenborg opfordrer andre virksomheder til at give denne aldersgruppe chancen på arbejdsmarkedet.Vi inviterer ofte hele skoleklasser på besøg, så de kan se vores virksomhed. Det vækker de unges interesse for arbejdslivet, og derfor har vi aldrig brug for at søge efter ungarbejdere. Tværtimod. De unge kommer til os. Så der er ingen grund til at holde sig tilbage, når det gælder om at tilbyde fritidsjob til de 13-årige. I langt de fleste virksomheder er der vel altid en forsendelse, der skal pakkes, eller en skraldespand, der skal tømmes, siger Sanne Aldenborg.
Rollemodel for andre
En erfaren jury har udvalgt de nominerede blandt et bredt felt af indstillede virksomheder. Juryens formand Mette Rønnau, direktør i Cabi, fortæller, at det i år har været en svær opgave at udvælge de nominerede i et særdeles stærkt felt:Kids-world udmærker sig blandt de indstillede, fordi virksomheden ser muligheder i alle unge – også dem, der har en tung bagage med sig. Ved at give dem en chance for at blive en del af et arbejdsfællesskab bidrager de til, at de unge får lettere ved at bryde en negativ social arv. Virksomhedens tilgang er forankret i hele organisationen. Alle stemmer bliver hørt, og ledelsen har en god forståelse for, hvad det kræver at lede sårbare unge.Fra den samlede jury, der består af syv personer med særlig indsigt i arbejdsmarkedet, erhvervslivet, forskningens verden, det kommunale beskæftigelsesområde og sociale investorer, lyder der også ros til Kids-world for deres engagement:
Kids-world har bl.a. et struktureret samarbejde med jobcentret, en lokal skole, der har et 10. klasses tilbud til unge med svære opvækstvilkår, og er derudover mentorvirksomhed for et landsdækkende projekt for udsatte drenge. Så på mange måder kan de tjene til inspiration for andre virksomheder, der gerne vil gøre mere for at skabe et inkluderende arbejdsmarked med plads til flere unge, konstaterer juryen.
De nominerede til CSR People Prize 2024 er:
Efter en nøje gennemgang af alle indstillede virksomheder har juryen valgt følgende nominerede: Virksomheder med mere end 250 ansatte:- ProfilService, rengøringsvirksomhed, Brøndby
- Frode Laursen, transport, lager og logistik, Hinnerup.
- El Recycling, genanvendelse af elektronik, Randers
- GladTeknik, it-service og -reparation, Hvidovre
- Gjørtler Ejendomme, ejendomsselskab og tømrervirksomhed, Viborg.
- Kids-world, webshop med børnetøj, Esbjerg
- Harald Nyborg, byggemarked, Slagelse
- GladTeknik, it-service og -reparation, Hvidovre.
