29. oktober 2026

|

Pressemeddelelse

Ny daginstitution på vej i Ribe: God forberedelse skal sikre en tryg overgang

Der er stadig et par år til åbningen af den nye daginstitution på Nørremarken i Ribe, men allerede nu er Esbjerg Kommune i gang med at planlægge forløbet, så børn og familier vil opleve så få forandringer i hverdagen som muligt.

Ny daginstitution på vej i Ribe: God forberedelse skal sikre en tryg overgang
Af: Esbjerg Kommune | Foto: AI-genereret med Google Gemini

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Mens de første spor af den kommende daginstitution på Nørremarken i Ribe allerede kan ses på byggegrunden, er arbejdet med at skabe en tryg overgang for børnene også begyndt.

Selvom den nye institution først står klar i 2028, forbereder Esbjerg Kommune allerede nu de ændringer, der følger med åbningen. Målet er at sikre så smidigt et forløb som muligt for børn, familier og medarbejdere og samtidig begrænse behovet for, at børn skal skifte institution.

Færrest mulige forandringer

I praksis betyder det, at der gradvist bliver optaget færre nye børn i Tangebo, hvor antallet af børnehavepladser reduceres frem mod åbningen af den nye institution. De omkringliggende dagtilbud har fortsat plads til at optage nye børn, og for familier, der søger dagtilbud i perioden frem mod åbningen, vil mulighederne for lokal pasning være de samme som i dag. På den måde kan overgangen ske med færrest mulige forandringer i hverdagen for de børn og familier, der allerede er en del af dagtilbuddene i området.

Den nye daginstitution bliver et vigtigt løft af dagtilbudsområdet i Ribe, og vi glæder os til at kunne tilbyde endnu bedre rammer for børn, familier og medarbejdere. Samtidig er det vigtigt, at familierne føler sig godt informeret og trygge undervejs. Derfor er der allerede nu sat gang i de forberedelser, der skal sikre et godt forløb frem mod åbningen siger May-Britt Andrea Kallan, formand for Børn & Skoleudvalget

Frem mod åbningen

Kommunen forventer at kunne fortælle mere om de konkrete planer, efterhånden som der kommer større klarhed over børnetallene frem mod åbningen. Forældre med børn i de berørte institutioner bliver orienteret løbende.

Den nye daginstitution opføres på grunden, hvor den tidligere Nørremarkskolen lå. Ud over vuggestue og børnehave etableres der også en lokal afdeling af specialbørnehaven Kornvangen, så flere børn med særlige behov kan få et tilbud tættere på hjemmet.

Nøgleord
Børn & ungeKommunePolitik
Event Information